Vi tilbyder

Hos installationsvirksomheden IN LOCO sætter vi os grundigt ind i kundens ønsker og behov, før vi går i gang med projektet. Herved skabes det bedste grundlag for et stærkt samarbejde og et veludført projekt. Og samarbejdet er vigtigt for os.

Vi har mange års erfaring – både fra elektrikerfaget og med bygningsautomation. Den viden og erfaring gør, at vi med sikker hånd kan varetage større CTS-entrepriser til store bygninger, men også mindre CTS-opgaver samt stand alone-løsninger.

CTS-installation

CTS står for central tilstandskontrol og styring. Et CTS-anlæg automatiserer ventilation og varme i bygninger. I mange tilfælde kan en CTS-løsning nedbringe energiforbruget betydeligt og dermed give mærkbare besparelser på driftsomkostningerne. Energibesparelsen afhænger af CTS-anlæggets størrelse og anvendelse, men ofte vil investeringen tjene sig selv ind i løbet af få år.

Opfører et system sig uhensigtsmæssigt, kan vi ofte hurtigt vurdere, hvad der er galt med systemet – og hvad der skal til for at løse problemet. Skal anlægget repareres, kan vi bistå med det. Er udskiftning nødvendig, står vi klar med rådgivning om, hvilke nye løsninger der er mest relevante og effektive for kunden. Vi installerer naturligvis også gerne det nye CTS-anlæg.

Stand-alone-installation

Stand-alone er et anlæg, der opererer uafhængigt af bygningens øvrige systemer. Det er et prisbilligt og udmærket alternativ til brug i mindre, ukomplicerede bygninger.

Til større, mere komplekse bygninger anbefaler vi imidlertid et CTS-anlæg, som kan overvåge alle bygningens tekniske installationer samtidigt. Hvis der installeres flere stand-alone-anlæg i samme bygning, kan de risikere at modarbejde hinanden, fordi de ikke kommunikerer sammen.

Lad IN LOCO hjælpe med

  • CTS-installationer
  • Stand alone-installationer
  • Punktafprøvning og opstart af anlæg
  • Reparation og vedligeholdelse af anlæg
  • Programmering af KNX-anlæg
  • Rådgivning og projektering

Få et uforpligtende tilbud
Uanset projektets størrelse kan vores erfarne medarbejdere løse opgaven. Hos IN LOCO giver vi gerne et uforpligtende tilbud på en skræddersyet maskininstallation. Kontakt os på telefon 60173078 for mere information.