Om os

N LOCO er en installationsvirksomhed, der blev etableret at Klaus Pernov i foråret 2014. Klaus har mere end 25 års erfaring som uddannet elektriker og stor erfaring med CTS-installationer og som CTS-tekniker. IN LOCOs medarbejdere er primært uddannede elektrikere med omfattende erfaring inden for maskininstallationer.

Hvorfor IN LOCO?
Navnet IN LOCO er latinsk og betyder ‘på stedet’. Det handler om, hvor vi er her og nu, og om hvad det næste naturlige skridt er, for at nå vores mål. Klaus har i mange år arbejdet som elektriker og CTS-tekniker. Gennem sit arbejde blev han gang på gang opmærksom på, at der er et stort behov for montører med speciale i maskininstallationer. Folk der er så rutinerede og vant til at arbejde med maskininstallationer, at de laver et minimum af fejl. Klaus så dette som det næste naturlige skridt. Derfor tog han skridtet og etablerede installationsvirksomheden IN LOCO.

De bedste løsninger

Hos IN LOCO har alle medarbejdere et stærkt fagligt fundament. Vi holder os løbende opdateret om alt inden for bygningsautomation. Det betyder, at vi altid kan tilbyde vores kunder de bedste og nyeste løsninger.

Vi besidder en faglig stolthed. En stolthed der skinner tydeligt igennem i vores daglige arbejde. Det er nemlig ikke kun kunden, der skal være tilfreds med vores arbejde – vi skal også være det. Derfor sætter vi en ære i altid at udføre godt stykke arbejde. Vi går altid professionelt og omhyggeligt til værks for at sikre den højeste kvalitet og de mest holdbare løsninger uanset projektets omfang. Det er en tilgang, der både giver arbejdeglæde og tilfredshed.

En samarbejds-
partner der er til at regne med

Vi løser opgaver for de helt store systemhuse i Danmark. Vores kunder har tillid til, at vi besidder den nødvendige erfaring og de rette kompetencer til at udføre projekter af enhver størrelse. Der er en tryghed i at vide, at det er den samme virksomhed, der hver gang sikrer kunden den mest optimale løsning. Derfor har vi mange faste kunder, som vender tilbage til os igen og igen. Deres loyalitet er noget, vi er stolte af.